Hvad er QiGong?
QiGong er kinesisk lægekunst - en urgammel metode til behandling og selvhelbredelse. Qi Gong er energigymnastik, hvor du forener bevægelse, åndedræt og tankekoncentration. Det er nemt at lære og nemt at huske.
Hvad kan QiGong bruges til?
Målet med QiGong er at lære at styre dit helbred. Du lærer at opbygge og bevæge Qi, livskraften, i kroppen. Derved opnår du balance i krop og sind og et bedre helbred.
Medicinsk QiGong anvendes på mange hospitaler i Kina ved genoptræning og til behandling af en række forskellige sygdomme, f. eks. højt blodtryk, allergi, astma, rheumatiske sygdomme, kroniske smerter og cancer. Ved cancer anvendes Qi Gong som supplerende behandling til kemoterapi og strålebehandling.
Men man behøver ikke at være syg for at arbejde med QiGong. Regelmæssig træning giver indre ro og forøger evnen til koncentration. Kineserne hævder, at QiGong også styrker intelligensen og hukommelsen og forlænger livet.